Outsourcing af intern kantine
Overlad jeres kantine til os
Overvejer I at outsource jeres kantine, så I ikke skal stå med medarbejderansvaret selv? Men vil I stadig gerne have en kantine, der er fleksibel og tilbyder mad morgen, middag, aften, til mødet, eventet og to-go?
Så har vi den perfekte kantineløsning til jer.
Sådan starter vi op
Uanset om jeres køkken og kantine kører på skinner, eller der er brug for optimering af personale, udstyr og workflow, kan vi hjælpe. Har I ikke etableret et køkken endnu? Det klarer vi også.
Vi har stor erfaring med at overtage kantiner – både med og uden køkken – og har en fast procedure. Vi overtager personaleansvaret og tager os fremover af rekruttering, sygdom m.m. I skal ikke bekymre jer.
Vi håndterer alt det tidskrævende, men I vil ikke mærke, at kantinen er outsourcet. Vi er en pålidelig samarbejdspartner, der står klar med sparring eller løsninger til jeres næste event.
Økonomi
Økonomi fylder ofte meget. Vi er måske ikke de billigste, men kvalitet og pris hænger sammen. Vores gode samhandelsaftaler giver os flere råvarer for pengene, så I får kulinariske oplevelser uden kompromis. Samtidig udnytter vi råvarerne maksimalt, hvilket både reducerer madspild og løfter frokosten med kreative retter.
Det administrative arbejde tager vi os af
Vi håndterer alt vedrørende fødevaresikkerhed, egenkontroller, arbejdsmiljø og ESG- samt bæredygtighedsrapportering. Med mere end 30 års erfaring og drift af over 33 kantiner sikrer vi, at alle regler og krav overholdes. Administrationen klarer vi med samme omhu som det kreative i køkkenet – så I kan fokusere på jeres kerneopgaver.
En menu i BALANCE – hver dag
Med os får I frokost leveret gennem vores unikke koncept, BALANCE. Skabt til jer, der ønsker en kantine, der harmonerer kreativitet, smag og værtskab. Vores filosofi er enkel: En god frokost skal være i BALANCE – for både smag, råvarer og sundhed, men også for miljøet.
Vores 8 faste madelementer sikrer, at jeres frokost altid lever op til dette. Hver dag får I en kulinarisk oplevelse, der balancerer kvalitet og bæredygtighed.
Andre muligheder
Jeres første kantine?
I har ikke haft en kantine før, og vil gerne vide, hvordan det fungerer, hvis vi flytter ind hos jer.
Skift nuværende kantineleverandør?
Måske I allerede har en kantineleverandør, som I overvejer at skifte ud? Bliv klogere på, hvordan det vil forløbe hos os.
Frokost til mellemstor virksomhed?
I synes måske ikke, at I er helt store nok til at have egen kantine, men I vil gerne have en sublim frokostordning.
Det siger vores kunder
”Som et high-end brand har vi brug for en indbydende, varieret og ekstra lækker frokost – og det leverer EUROPA!
Frokosten er altid klar til tiden, og vi kommunikerer direkte med kokkene, der gør det nemt i forbindelse med diverse arrangementer og events. Køkkenet er også opmærksom på de forskellige allergener og står altid klar med et godt vegetarisk alternativ.”
Louise Engelbrecht
Showroom Manager
Jeg sidder i et ministersekretariat, hvor der er fart på – og derfor også rigtig mange store og ofte uforudsete møder. Her er EUROPA Kantiner altid venlige, hjælpsomme og ikke mindst fleksible, når det kommer til at gøre mødet til en god oplevelse. Og så gør det jo heller ikke noget, at deres frokoster, kager og alt derimellem er uovertrufne!
Charlotte Foged Stuhr
Souschef
Er du frisk på en madsnak, der gør en forskel?
Overvejer I en ny kantineleverandør, eller er I ved at etablere en ny kantine, frokostordning eller café?
Så kan du booke et uforpligtende frokostmøde med os, hvor vi byder dig og fem af dine kolleger på en balanceret middag, så I kan smage på, hvad vi kan tilbyde jer.
Kærlig hilsen
Helle Andersen
Direktør, EUROPA Kantiner