Kok til Aarhus C

GÆSTFRI KANTINEKOK MED GRØNNE AMBITIONER

Hvis du er vores næste kok, så vil du garanteret hellere jonglere med knivsættet og lave bæredygtig mad fra bunden, end du vil skrive en jobansøgning og finpudse dit CV. Derfor har vi gjort det ultra nemt at søge – så hæng på et par linjer endnu, og se, om det her er jobbet, du drømmer om:

Vi søger en gudsbenådet kok til en ny spændende kantine i Aarhus C. En kok der smiler til alle og har faglige ambitioner med rå mængder grønt og masser af passion. En kok som kan være de brede skuldre i en profileret kantine med et godt team, men som alligevel holder fri kl. 15 og får en ordentlig løn. Det kunne da godt være dig, ikke?

I jobbet får du lov at være kok. Du får også 2 af de bedste kollegaer, en god stemning ved komfuret og højt til loftet. Du får familievenlige arbejdstider (7-15 mandag til fredag) og 150-175 lækkersultne frokostgæster. Du får ekstra løn, når du kører selskaber (ca. 1 x pr. måned). Du får en 100% professionel arbejdsplads med et stærkt gastronomisk koncept og overenskomstmæssige arbejdsvilkår – medmindre du er ekstra dygtig, for så tilbyder vi dig en løn, der kan matche talentet.

Sådan er din arbejdsplads:

Dit nye køkken finder du ved åen i Aarhus C. Køkkenet ligger på 6. etage med udsigt over Aarhus’ flotte spir og tage og med en skøn tagterrasse og i øvrigt helt nyt køkken og spiseområde. Vi kommer til at køre frokosten mere som en klassisk bistro end en kantine, det vil bl.a. sige med portionsanrettet mad og gæster, der kommer i hold. Ambitionerne er høje og kreativitet, passion for gode råvarer og fantastisk og nærværende service er nøgleordene. Vi bliver et lille team, så en god kemi og stabilitet er vigtig for mig. Jeg hedder i øvrigt Lars og jeg bliver køkkenchef på denne opgave. Jeg har mange års erfaring og tusindvis af nye, sjove og skæve ideer til denne kontrakt, som jeg ser utroligt meget frem til at starte op – måske sammen med dig?

Sådan ser din arbejdsdag ud:

Du planlægger ugemenuer med et mål på 8% kød sammen med mig. 

  • Du steger, braiserer, flamberer og drysser med tang, før du portionsanretter.
  • Du laver innovative retter og smiler til frokostgæster og kollegaer.
  • Du griner sammen med mig mens du gør klar til det nye hold gæster i bistroen.
  • Du fermenterer, sylter og glæder dig til at afprøve de økologiske kaffebønner fra Etiopien.

Sådan lyder jeg, når vi har travlt:

“Det er sgu’ en fornøjelse, at du er kommet til! Tak, fordi du altid er til at regne med og tænker foran – lad os nu lige trække vejret inden vi går videre. Stærkt!”

Sådan er EUROPA Kantiner

  • Vi har 30 års erfaring med kantinedrift bl.a. for Stat og Kommuner.
  • Vi er en del af et samlet EUROPA, som bl.a. driver café, eget kafferisteri og kantiner.
  • Vi har fokus på gode råvarer og velsmagende, veltilberedt mad, det gode værtskab, høj faglighed, socialt ansvar og sundt arbejdsmiljø.
  • Vi har i 2023 lanceret BALANCE som nyt gastronomisk koncept.

 


 

Søg jobbet sådan her:

Send en kort mail til Helle på jobs@europa1989.dk. Skriv ‘Kok til Aarhus C’ i emnefeltet.

Vi behøver faktisk hverken et CV eller en fornem ansøgning. Skriv et par linjer i mailen om, hvor og hvad du har arbejdet med samt hvad du gerne vil bidrage med hos os. Vedhæft måske et prale-foto af dit arbejde, eller send os linket til din Instagram. Så tager vi resten over en snak ved køkkenbordet. Vi vender tilbage inden for få dage og indkalder til samtaler løbende for at kunne ansætte den rette med opstart i efteråret.

Andre stillinger
Uopfordret ansøgning - ja tak!​

Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du synes, at du og EUROPA kunne være et godt match. Vi søger løbende al slags køkkenpersonale samt elever og tjenere.

Kontaktperson
Helle Andersen - Direktør EUROPA Kantiner

Helle Andersen
Direktør

jobs@europa1989.dk